{"id":41,"date":"2023-04-04T08:31:42","date_gmt":"2023-04-04T08:31:42","guid":{"rendered":"https:\/\/itdidak.dk\/?page_id=41"},"modified":"2023-06-01T06:09:59","modified_gmt":"2023-06-01T06:09:59","slug":"basis","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/itdidak.dk\/index.php\/basis\/","title":{"rendered":"Basis"},"content":{"rendered":"\n

Det du skal vide om sprogmodeller inden du starter<\/h1>\n\n\n\n
\n\n\n\n
    \n
  1. Der findes ikke \u201dkunstig intelligens\u201d
    <\/strong>
    Der findes p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt ikke en almen kunstig intelligens<\/a> (AGI), men der er aspekter af menneskelig intelligens, der kan efterlignes. Det, sprogmodeller som ChatGPT efterligner, er evnen til at kunne forst\u00e5 almindeligt sprog og generere menneskelignende tekst.

    . . .<\/li>\n\n\n\n
  2. Sprogmodeller anvender statistik for at lave svar<\/strong>

    Sprogmodeller     udregner det mest sandsynlige svar p\u00e5 et givent sp\u00f8rgsm\u00e5l<\/a>, ved f\u00f8rst gennem tr\u00e6ning at have udregnet sandsynligheden for, at et givent ord eller endelse optr\u00e6der i en kontekst sammen med andre ord. P\u00e5 den m\u00e5de kan sprogmodellen servere et svar p\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l ved hele tiden at finde den n\u00e6ste sandsynlige s\u00e6tningsdel i den tekst, den producerer.

    . . .<\/li>\n\n\n\n
  3. Sprogmodellen er \u201dtr\u00e6net\u201d til at lyde overbevisende<\/strong>

    Under tr\u00e6ning     modtager sprogmodellen feedback fra brugerne<\/a> om, hvilke svar der lyder mest overbevisende. Dette kan give problemer, n\u00e5r sprogmodellen genererer svar, der er overbevisende simulereringer af, at den udtaler sig skr\u00e5sikkert om omr\u00e5der, uden af have reel viden.

    . . .<\/li>\n\n\n\n
  4. Sprogmodeller er tr\u00e6net p\u00e5 store m\u00e6ngder tekst<\/strong>

    Sprogmodellen er tr\u00e6net p\u00e5     store m\u00e6ngder af tekst<\/a>. Dette er ofte en blanding af sk\u00f8nlitter\u00e6re v\u00e6rker, faktuelle tekster, internetfora og websider<\/a> . Disse tekster er udvalgt af dem, der st\u00e5r bag den enkelte sprogmodel.

    . . .<\/li>\n\n\n\n
  5. Sprogmodeller er ikke alvidende<\/strong>

    Sprogmodeller er begr\u00e6nset af den tr\u00e6ning, den har modtaget, og de sp\u00f8rgsm\u00e5l den bliver stillet. Jo mere specifikke og komplicerede sp\u00f8rgsm\u00e5l den bliver stillet uden for tr\u00e6ningsmaterialet, jo mere usikre bliver de svar, som sprogmodellen kan levere. Derfor er sprogmodeller bedre til at udtale sig om velbeskrevne emner eller til at fremstille frie tekster, hvor der ikke er et facit. I fremtiden vil det dog v\u00e6re muligt at kombinere sprogmodeller med databaser over fakta (se fx Wolfram Alpha), s\u00e5 dens svar kan blive mere sikre inden for specifikke omr\u00e5der.

    . . .<\/li>\n\n\n\n
  6. Sprogmodeller er ogs\u00e5 forretningsmodeller
    <\/strong>
    V\u00e6r opm\u00e6rksom p\u00e5, hvordan de forskellige sprogmodeller behandler dine data og om de overholder GDPR. Husk at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 at hj\u00e6lpe eleverne med at beskytte deres personf\u00f8lsomme oplysninger. Mange sprogmodeller gemmer og anvender dine input som tr\u00e6ningsdata.

    . . .<\/li>\n\n\n\n
  7. Computeren er ikke din (og elevernes) ven!<\/strong>

    Sprogmodeller kan ikke f\u00f8le, t\u00e6nke, huske eller v\u00e6re empatiske. Det er vigtigt at forst\u00e5, at de intentioner og holdninger, der afspejles i et svar fra sprogmodellen, udelukkende er skabt p\u00e5 baggrund af den data, som modellen har er tr\u00e6net p\u00e5, samt den prompt, som sprogmodellen har f\u00e5et. Der er ingen intentionalitet eller agency bag den kommunikation, som man har med sprogmodellen, ogs\u00e5 selv om det nogen gange kan v\u00e6re sv\u00e6rt ikke at lade sig imponere af “samtalen”. Dette kan v\u00e6re en af de vigtigste ting at holde sig for \u00f8je, is\u00e6r n\u00e5r man arbejder med sprogmodeller sammen med b\u00f8rn og unge.

    . . .<\/li>\n<\/ol>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Det du skal vide om sprogmodeller inden du starter<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-41","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/itdidak.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/41","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/itdidak.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/itdidak.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/itdidak.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/itdidak.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=41"}],"version-history":[{"count":27,"href":"https:\/\/itdidak.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/41\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":508,"href":"https:\/\/itdidak.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/41\/revisions\/508"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/itdidak.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=41"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}